Øget frygt for tysk storstrejke

Frygten for en storstrejke i Tysklands offentlige sektor tog til mandag, efter at det ikke var lykkedes for arbejdsgiverne i kommuner, delstater og i føderale institutioner at nå frem til en aftale med fagforeningerne under fire dages intense forhandlinger.

Repræsentanter for arbejdsgivere og fagforeninger mødes sammen med to forligsmænd onsdag, hvor et nyt udspil vil komme fra arbejdsgiverne, som har afvist et kompromisforlag om lønstigninger på 2,4 pct. fra denne måned og yderligere 0,6 pct. i januar 2004. Arbejdsgiversiden siger, at der ikke er penge til at imødekomme krav om lønstigninger på 3,0 pct. - heller ikke hvis stigningerne indføres over 18 måneder.

De to forligsmænd, Hans Koschnick og Hinrich Lehmann-Grube (begge fra SPD), udtrykte i dag skuffelse over, at det ikke var lykkedes for de i alt 20 medlemmer af en forhandslingskommission at nå frem til et resultat. Men de understregede, at de stadig ser chancer for en fredelig afslutning på overenskomstforhandlingerne...

Læs også