Sådan gør skohandleren

»Jeg spørger mine kunder, om de vil have rabat på skoene, og siger de ja, stiger jeg ind i bilen, lægger skoene på passagersædet ved siden af mig og kører til lageret lige syd for grænsen. Kunden følger enten med eller kommer på et andet aftalt tidspunkt, og så udleverer jeg skoene. Det tager mig et par minutter og koster vel en femmer, men det er god service. Alene forrige lørdag var jeg fem gange ovre på lageret med sko, men i gennemsnit er det vel 10 gange om ugen,« siger Bent Rasmussen, Rasmussen Sko i Padborg. Han er positivt overrasket over omfanget af handelen via lageret. Kunder kommer sågar fra Vejle og køber sko, når de alligevel skal over grænsen efter andre varer, fortæller han.

Bent Rasmussen deler sit lager med otte andre handlende fra Padborg og det er åbent 24 timer i døgnet - nemlig når han eller en af de andre aftaler af være der. Skohandleren er den i samarbejdet med de beløbsmæssigt mindste varer. De øvrige er bl.a. en cykelhandler, trælasthandelen, en forhandler af havemøbler og udestuer, kontorartikler, møbler og køkkener. key..

BRANCHENYT
Læs også