Berlingskes chefredaktør går

Berlingske Tidendes ansvarhavende chefredaktør og administrerende direktør, Karsten Madsen, fratræder uventet efter kun 13 måneder i jobbet.

Karsten Madsen, 48 år, er den tredje topchef inden for de seneste fire år, som forlader avisen. Officielt sker det efter eget ønske. Såvel bladets bestyrelsesformand som de faglige organisationer beklager beslutningen, der kommer på et meget ubelejligt tidspunkt. Berlingske Tidende er økonomisk hårdt trængt og forventer i år underskud på bladdriften.

Karsten Madsen blev sidste efterår hentet fra JydskeVestkysten til Berlingske Tidende af bladets bestyrelsesformand, Joachim Malling. En af hans første handlinger som ny chefredaktør og direktør blev at gennemføre en større fyringsrunde. Og det blev ikke den eneste gang, han var nødt til at følge ejerens krav om, at der skal tjenes penge. Berlingske Tidende ejes af den norske børsnoterede Orkla koncern. Orkla har siden overtagelsen stillet krav om at få et udbytte på 15 pct. af sine investeringer i den danske bladdrift, hvilket ikke er lykkedes. Berlingske Tidendes økonomi er på grund af det svigtende annoncemarked under hårdt pres, ligesom store udskiftninger på vigtige poster i bladhuset har præget den daglige drift...

BRANCHENYT
Læs også