Sverige og Danmark skal dele indtægter fra pendlere

Skatteindtægter fra pendlere over Øresund skal fremover deles mellem Sverige og Danmark. Det er de to lande blevet enige om, oplyser Sveriges finansminister, Bosse Ringholm, i et interview med Sydsvenska Dagbladet.

Forhandlingerne om Øresunds-pendlernes skat er blevet en langtrukken sag. Gang på gang har ministre på både dansk og svensk side talt om en snarlig løsning. Siden 1997 har der været en aftale mellem landene om, at man skal betale skat, der hvor man arbejder. Da det er billigere at bo i Sverige, er der bekymring blandt svenske kommuner for at tabe store beløb på pendlere, som skal have den samme service som andre, selv om de betaler skat i Danmark.

Den svenske finansminister vil ikke give præcise løfter om, hvornår en aftale bliver klar, men udtrykker stor optimisme. Han skal diskutere spørgsmålet med skatteminister Svend Erik Hovmand den 6. september...

Læs også
Top job