Danske butikker er euro-klar

Størsteparten af de danske butikker er klar til at tage mod den fælles europæiske valuta euro, når først turisterne og senere EU-folket til topmødet strømmer til landet. Men der er store forskelle på, hvad butikkerne giver for en euro. Spændet gik onsdag lige fra Nationalbankens officielle kurs på 7,44 kr. i Magasin til 6,50 kr. i McDonalds - en forskel på 12,6 pct. i et par tilfældige stikprøver i København.

Butikkernes organisation Dansk Handel & Service undersøgte medlemmernes europlaner, lige før den blev indført i de 12 lande, der lod euro erstatte den lokale valuta ved årsskiftet. Og langt de fleste danske butikker havde planer om at tage mod euro.

- Lige før euroens indførelse sagde tre ud af fire, at de ville tage mod euro. Men der er forskel blandt regionerne med flest i hovedstaden og i turistområderne, siger cheføkonom i Dansk Handel & Service Jan Poulsen...

BRANCHENYT
Læs også