Flere gravide bliver fyret

En række faglige organisationer kræver nu straffen for at fyre gravide hævet. Muligheden for op til 18 måneders godtgørelse udnyttes stort set ikke i dag. Men når barselsorloven forlænges til et år, må straffen følge med, mener organisationerne.

Flere fagforbund kræver nu hårdere straffe til arbejdsgivere, der skiller sig af med gravide medarbejdere. Både HK og Firma-Funktionærerne førte i 2001 langt flere sager for kvinder, der blev fyret på grund af graviditiet end året før. Og de frygter, at fyresedlerne til gravide bliver endnu flere, når regeringen forlænger barselsorloven til et år.

En del arbejdsgivere spekulerer i at fyre gravide, mener Kåre Mønsted, juridisk chef hos Firma-Funktionærerne. Det er billigere at betale en godtgørelse på seks måneders løn, end at give den gravide et års barsel plus fri til at passe syge børn bagefter. En væsentlig forhøjelse af godtgørelserne til de fyrede er derfor nødvendig, mener han...

BRANCHENYT
Læs også