Biludlejer dømt for svindel

Et brugt bil er mere værd, når den har kørt færre kilometer, og det fik en nu 58-årig biludlejer i Sønderborg til i adskillige tilfælde at skrue ned for kilometertallet, inden den brugte bil skulle sælges. Men svindelnummeret blev opdaget, og det kostede fredag manden et års betinget fængsel og 200 times samfundstjeneste.

Retten i Sønderborg fandt det bevist, at manden, der er indehaver af en stor autoudlejningsforretning i Sønderborg, i 31 tilfælde har skruet ned for antallet af kørte kilometer. Bedrageriet er anslået til 420.000 kroner eller en nedskrivning af bilernes kilometertæller med samlet mere end 1,4 millioner kilometer.

Der er stor forskel på, hvor meget kilometertallene er ændret. Det varierer fra få tusinde kilometer og helt op til 160.000 kilometer. Anklageskriftet omhandlede 34 tilfælde, men de tre forhold fandt retten ikke bevist...

BRANCHENYT
Læs også