71.000 virksomheder indberetter moms via internet

En intern konkurrence i Told&Skat har skabt øget fokus på servicetilbudet om at indberette moms via internettet. Næsten 20.000 nye virksomheder tilmeldte sig ordningen i kampagneperioden i 2001 - 90 pct. flere end i samme periode året før, oplyser Told&Skat. Nu er 71.000 virksomheder med i ordningen.

- Der er tale om en lille, men vigtig milepæl i den store forenklingsproces, vi i øjeblikket er i gang med. Hovedsigten med kampagnen er selvfølgelig først og fremmest at hjælpe virksomhederne, så det bliver lettere for dem at leve op til de mange indberetningskrav. Det skal blive lettere at være skatteborger og virksomhed - og iøvrigt også at være medarbejder i Told&Skat, siger told- og skattedirektør Ole Kjær.

Konkurrencen løb fra 1. juli til 27. december 2001 og var bygget op som Tour de France med en gul, en prikket og en grøn grøje. Deraf navnet Tour de Netmoms...

BRANCHENYT
Læs også