Tonen skærpes overfor private udlejere i Skagen

Hotel- og Restauratørforeningen i Skagen skærper nu tonen overfor den private udlejning i byen, og formanden Finn Bredahl Jørgensen er ikke bleg for at indrømme, at der er tale om brødnid.

- Den private værelsesudlejning har eksisteret i Skagen gennem de seneste 100 år, og det er en både dejlig og hyggelig tradition, når man lejer et værelse eller to ud i sin villa om sommeren, men når vi kan se, at store, dyre villaer bliver opkøbt med kommerciel udlejning for øje, og når man endda i nogle tilfælde tilbyder gæsterne at købe både mad og drikke, så vil vi ikke være med længere, slår Finn Bredahl Jørgensen fast overfor Ritzau.

- Det er jo ikke konkurrence på lige vilkår med vore medlemmer, som er underlagt en række vilkår som f.eks. affaldsbestemmelser, miljø, støj og parkeringsforhold. Vi har set eksempler på, at der stuves op til 20 gæster ind i en villa, og så opfatter vi det som en slags hoteldrift...

BRANCHENYT
Læs også