Politiet skal se på sildefusk i Esbjerg

Fiskeridirektoratet bekræftede tirsdag, at det vil sende krav om konfiskationer for i alt over fem millioner kroner videre til behandling hos politi og anklagemyndighed efter afsløringen af ulovligt sildefiskeri hos 12 skibe i Esbjerg den seneste tid.

Kontorchef i direktoratet Jesper Kaae oplyser, at der endnu ikke er taget stilling til, om fiskemelsfabrikken Triple Nine, som aftog sildene, også skal drages til ansvar, fordi det måtte være åbenlyst, at spisefisken sild ikke var industriarten brisling, som den skulle have været. Brisling bruges til fremstilling af fiskemel- og olie, som igen især bruges til dyrefoder.

I første omgang nøjedes Fiskeridirektoratet med midlertidigt at indrage licensen til industrifiskeri for de 12 skibe, som blev afsløret i sidste uge og ugen før. Det viste sig imidlertid at være uden betydning, da der ifølge Jesper Kaae tidligst om en måned kommer rigtigt gang i industrifiskeriet, når tobis-sæsonen begynder. Det indførte stop for industrifiskeri i en stor del af Nordsøen har derfor foreløbig heller ikke den store betydning...

BRANCHENYT
Læs også