I fængsel for svindel med foder

To direktører og medejere af foderstofselskabet Scanmills, der tidligere var hjemmehørende i Otterup på Nordfyn men nu har adresse i Kolding, er ved retten i Odense blevet idømt fængselsstraffe for svindel med dyrefoder. En 37-årige direktør fik fængsel i to år, hvoraf fire månder skal afsones, og reststraffen blev gjort betinget. Hans 44-årige meddirektør fik otte måneders fængsel, hvoraf seks måneder blev gjort betinget.

De to direktører blev dømt for i adskillige tilfælde at have anvendt kød- og benmel fra svin, kvæg og kyllinger i foder, der betegnes som fiskemelsberiget dyrefoder. Det blev ifølge de tiltalte direktører gjort for at hjælpe deres samarbejdspartnere med at være imødekommende over for kunderne på det russiske marked.

Sagen blev gennemført som tilståelsesag. De to direktører, der ikke var tiltalt for bedrageri, blev udelukkende dømt for dokumentfalsk. De havde ikke forsøgt at skjule, at der var andet end fiskemel i foderet, forklarede de i retten. Samarbejdspartneren havde være indforstået med, at papirerne var blevet udformet, så det fremgik, at det var fiskemelsberigede produkter, der var blevet forhandlet...

BRANCHENYT
Læs også