
Det skal fortsat være frivilligt, om man vil indbetale til efterløn. Det fastslår begge regeringspartier efter at flere repræsentanter fra fagbevægelsen har slået til lyd for at gøre indbetalingen tvungen.
- Der er ingen grund til bekymring, blot fordi de unge vælger efterlønnen fra. De kan når som helst etablere en pensionsopsparing, der i modsætning til efterlønnen kan give økonomisk tryghed i hele alderdomsperioden. Derfor bør der være frit valg for den enkelte, fastslår den konservative arbejdsmarkedsordfører, Lars Barfoed, der er helt på linje med Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Jens Vibjerg.
- Den frivillige efterlønsordning skal fastholdes uanset kritik fra fagbevægelsen. Folk skal selv bestemme, hvilke forsikringsordninger de vil være med i og betale til. Venstre vil aldrig kunne acceptere nogen form for tvang. Heller ikke på efterlønsområdet, siger Vibjerg...