Danske landmænd køber tysk foder

Den tyske grovvaregigant ATR Landhandel satser nu på at erobre det danske marked for foderstoffer. I det sydlige Jylland kommer mere 20 pct. af svinefoderet allerede nu fra Tyskland. Samtidig må de danske foderstoffirmaer imødese, at konkurrencen skærpes yderligere, da ATR nu går i gang med at opbygge en dansk salgsorganisation.

»Vi har brug for danske medarbejdere for at realisere de åbenlyse muligheder, der er på det danske marked. Vores foreløbige erfaringer i Danmark er særdeles positive. Landmændene har en meget nøgternt indstilling til indkøb af foder. De bekymrer sig ikke om, hvorvidt foderet er fra Danmark eller Tyskland, blot kvalitet og pris er i orden,« vurderer salgschef Tetens fra ATR Landhandel, der er det største grovvarefirma i Nordtyskland.

Og både kvaliteten og prisen på det tyske foder er i orden, lyder vurderingen fra Hans Knudt Krag, ledende konsulent ved Sønderjysk Svinerådgivning. Det tyske foder er således ca. 10 pct. billigere...

BRANCHENYT
Læs også