Illum ændrer stil til marts

Illum ryster støvet af sig og åbner i ny forklædning den 21. marts. Det mere end 110 år gamle stormagasin lægger stilen om, de 26.000 kvadratmeter midt i København vil blive delt op i selvstændige mærkevarebutikker, flere af ganske anselig størrelse.

Konceptet for det ny Illum hedder "eksklusiv one-stop shopping", hvilket kan oversættes med eksklusivt indkøbscenter. Små tre måneder før åbningen er 70 procent af arealet lejet ud til forskellige mærkebutikker. De områder, der ikke er lejet ud inden 21. marts, vil Illum selv køre videre. Det gælder blandt andet den store taskeafdeling i stueetagen.

Illum har siden 1992 været i hænderne på aktieselskabet Th. Wessel & Vett, der også ejer Danmarks stormagasinkæde nummer et, Magasin. Det er ikke gået specielt godt for Wessel & Vett de sidste par år. Det seneste halvårsregnskab fra oktober viste et underskud før skat på over 150 mio. kr. Et halvt tidligere skyldtes årsregnskabsplusset på 164 mio. kr. først og fremmest salg af ejendomme, mens driften af stormagasinerne gav underskud. Det ny Illum er et forsøg på at stoppe underskudsspiralen...

BRANCHENYT
Læs også