Gode erfaringer med Arrivas buskørsel i Danmark

Mens der er bekymring over, at den britiske transportmastodont Arriva skal overtage den vestjyske togkørsel, og mens der lyder kritik af selskabets erfaringer med togdrift i England, er historien anderledes positiv, når det gælder Arrivas buskørsel i Danmark.

- Det danske Arriva er en succeshistorie. Man har formået at gå fra at være en kommunal busvirksomhed til at få et professionelt busfirma, og med udliciteringen skete der en voldsom effektivisering, siger trafikøkonom Uffe Jacobsen.

Arriva har kørt busser i Danmark siden 1997 og gjorde den helt store entre i 1999, da selskabet købte Bus Danmark, som var blevet udskilt fra HT. Arriva købte også statens underskudsgivende busselskab Combus for den symbolske sum af 100 kr., og i dag står selskabet for 37 pct. af den danske buskørsel...

BRANCHENYT
Læs også