Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Magasin vil ikke anke tørklæde-dom

Magasin du Nord besluttede onsdag, at man ikke vil anke Østre Landsrets dom i den såkaldte tørklædesag.

Magasin blev dømt for indirekte diskrimination, fordi stormagasinet havde afvist en ung muslimsk pige som erhvervspraktikant på grund af hendes hovedtørklæde.

Både FDB og Dansk Supermarked har tidligere tilkendegivet, at de ikke har tænkt sig at følge Østre Landsrets afgørelse i Magasin-dommen, og såvel Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti mener, at dommen fra Østre Landsret tilsidesætter arbejdsgivernes ellers suveræne ledelsesret.

"Vi har fået mange opfordringer til at anke dommen. Men jeg må først og fremmest varetage Magasins interesser, og jeg mener, at vi er bedst tjent med at acceptere Østre Landsrets dom og få lagt låg på den uheldige sag," siger direktør Henrik Smith.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også