Storkunder presser teleselskab

Tæt ved en fjerdedel af alle landets amter, kommuner og statslige institutioner vil inden for det næste år skifte telefonselskab for at spare store summer.

Det vurderer adm. direktør Torben Rune fra selskabet Netplan, der er et uafhængigt rådgivningsfirma, som er specialiseret inden for teleydelser.

Konsulent i Kommunernes Landsforenin , Michael Hald, forudser, at stort set alle landets kommuner inden for det næste år vil sende deres telefonydelser ud i licitation for at se, om de kan spare penge.

»Det er en nem måde at spare store penge på. Der er nok ikke mange andre steder, timelønnen vil være højere. For langt de fleste kommuner er ligeglade med, hvilket teleselskab de har, bare prisen er i orden,« siger han.

Udviklingen vil især ramme Tele Danmark, som i dag er storleverandør af teleydelser til den offentlige sektor.

Alle offentlige virksomheder har i dag mulighed for at anvende Statens- og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) nye aftaler om indkøb af teleydelser, der giver en række fordele. Tele Danmark er sammen med Sonofon og Tele 2 leverandør til SKI.

Storkundeaftaler

Men kommunerne kan også - som private virksomheder - vælge at droppe SKI-samarbejdet og lave egne storkundeaftaler med udvalgte teleselskaber.

Det kræver dog, at de sender deres telefonydelser ud i en EU-licitation, som Tele Danmark så også vil få mulighed for at byde på.Torben Rune oplyser, at mange kommuner og amter overvejer, om de skal skifte teleselskab.

»Men det er ikke alle, for hvem det kan betale sig at skifte. Mange kommuner og amter får allerede i dag en storkunderabat af bl.a. Tele Danmark. Men blandt dem, som ingen rabat får, kan derblive tale om en besparelse på 25-35 pct. ud af et i forvejen meget stort telebudget,« siger Torben Rune.

Teleudgifter halveret

Alene hos Københavns Kommune ventes telefonudgifterne at blive halveret, når de om kort tid sætter Tele Danmark på porten til fordel for Mobilix.



..

BRANCHENYT
Læs også