Tilsyn ind i sag om farlige partikler i lufthavn

Der bliver næppe tale om et forbud mod at arbejde tæt på udstødninger fra fly, men noget skal der ske, så lufthavnsmedarbejdere ikke udsættes for stoffer, der kan smadre arvemassen. Arbejdstilsynet vil i løbet af næste uge følge op på sagen om farlige partikler i lufthavne.

En italiensk rapport har afsløret, at ansatte i lufthavne har større risiko for at få dna-skader. Tilsynet var derfor på besøg i lufthavnen i Kastrup fredag, hvor de blandt andet fik udleveret en rapport fra SAS.

- Den vil vi nu nærlæse. I næste uge vil vi undersøge arbejdsforholdene i lufthavnen og tale med flere firmaer. Ud fra det vil vi så finde ud af, hvad vi vil stille af krav. Det bliver nok en gang i løbet af næste uge. Indtil da kan de ansatte sørge for ikke at stå direkte i flyenes udstødning for længe af gangen, siger Jan Saron, chef for Arbejdstilsynet i Storkøbenhavn...

BRANCHENYT
Læs også