Advarer om for få datamatikere

Stadigt færre unge søger ind på de kortere videregående it-uddannelser. Samtidig er efterspørgslen efter dem ekstremt stor. Derfor mangler virksomhederne de it-uddannede, og det kan direkte true ambitionen om Danmark som verdens førende it-nation.

Det mener fire af landets største handelsskoler, der sammen med it-branchen nu råber vagt i gevær.

- De nyuddannede er så attraktive, at de bliver headhuntet, inden de har fået deres eksamen. Virksomhederne bliver nærmest fortvivlede, når de henvender sig ved eksamenstid blot for at få at vide at alle vores studerende allerede har fået job, siger uddannelsesleder Gert Simonsen på vegne af Business Colleges of Excellence. Det er en sammenslutning af fire af landets største erhvervsakademier på Århus Købmandsskole, TietgenSkolen i Odense, Aalborg Handelsskole og Hillerød Handelsskole-Lyngby Uddannelsescenter...

Læs også