Star Tour garanterer rejser indtil lørdag

Rejsende med Star Tour skal ikke blive væk fra lufthavnen trods strejken i SAS. Ifølge salgsdirektør Stig Elling har selskabet nu skaffet ledige flysæder hos andre flyselskaber til og med lørdag. De cirka 2500 charterkunder kan derfor stadig se frem til at komme til Kreta, Mallorca eller Tyrkiet.

- Vi kan give alle en lodret garanti for, at de kommer på deres ferie. Der vil komme nogle forsinkelser, men vi får alle gæster hjem fra og andre af sted på deres planlagte ferie. Det er meget vigtigt, at folk møder op til de tider, der står på deres billet, siger Stig Elling.

Han vil ikke afsløre, hvilke selskaber der nu skal flyve folk på ferie. Hvis strejken i SAS fortsætter, vil Star Tour ifølge salgsdirektøren også forsøge at få ledige sæder hos andre selskaber søndag og mandag...

BRANCHENYT
Læs også