Lærerstrejke på VUC'er og SOSU-skoler slut

Efter to ugers strejker genoptager lærere på VUC Sønderjylland og VUC Djursland arbejdet fra mandag. Det samme sker på tre udvalgte social- og sundhedsskoler, SOSU. Strejkerne ophører, fordi det er lykkedes at få en midlertidig aftale i stand med Finansministeriet om lærernes løn- og ansættelsesvilkår. Aftalen betyder, at VUC og SOSU-skolerne fra 1. maj vil blive administreret efter de hidtidige amtskommunale overenskomster.

- Det er med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at LVUs kamp har båret frugt og at lærerne nu får de vilkår vi aftalte i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2005, siger Hanne Pontoppidan, formand for Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, LVU, der organiserer VUC-lærerne.

På sundhedsområdet vurderer Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd, at strejken har været umagen værd...

BRANCHENYT
Læs også