Staten vil kræve magt over banker

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen vil bruge sine aktieposter i bankerne til f.eks. at indsætte bestyrelsesmedlemmer.

Foto: Stine Larsen

Bankernes nye formand, Peter Straarup, er ikke afvisende over for ideen.

Regeringen er nu klar til at bruge endnu et våben til at kontrollere bankerne. Det er økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), der for første gang melder ud, at de mange aktieposter, som staten har fået i bankerne via bankpakke I, skal bruges til at få indflydelse i bankerne. Det kan f.eks. være ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer.

»Det er klart, at vi selvfølgelig skal bruge den indflydelse, som aktieposterne berettiger til og herunder også til at være med til at udpege, hvem der skal sidde i bestyrelserne,« siger Lene Espersen, der henviser til, at indflydelsen i bankerne kommer til at blive brugt på samme måde som i andre virksomheder, som staten ejer aktier i. Endnu har Lene Espersen ikke en klar profil på de bestyrelsesmedlemmer, som staten vil støtte til bankernes generalforsamlinger rundt om i landet. Men det er vigtigt at bruge erfaringerne fra den finansielle krise.

»For mig at se handler det om en professionel bestyrelse. Det kan jeg se ud fra de mange eksempler, der er på banker, som ikke har kunnet klare sig og derfor er røget over til Finansiel Stabilitet. Her er det typisk kombinationen af en stærk direktør, der er lidt for selvkørende, og en bestyrelsesformand, som overhovedet ikke følger med i, hvad der foregår. Det er livsfarligt. «..

BRANCHENYT
Læs også