Obligationer: Små kursfald grundet øget risikoappetit

Det danske obligationsmarked ligger tirsdag middag fortsat lidt lavere, idet de europæiske aktiemarkeder ligger med pæne kursstigninger.

Bekymringerne fra Dubai blevet mindsket, hvilket får investorerne til at øge risikoappetitten. Den australske centralbank har natten til tirsdag hævet sin rente for tredje gang, mens den japanske centralbank overraskede med et ekstraordinært rentemøde, hvor der er blevet stillet yderligere lånekapital til rådighed for bankerne.

Den toneangivende ti-årige danske statsobligation, 4 pct. 2019, ligger tirsdag middag 0,11 point lavere i kurs 103,95 med en effektiv rente på 3,51 pct. Blandt realkreditobligationerne ligger 4-38'erne 0,08 point lavere i kurs 93,00 med en effektiv rente på 4,68 pct...

BRANCHENYT
Læs også