Indien frygter store tab på Dubai Indien frygter store tab …

Tusinder af indiske fremmedarbejdere i Dubai i fare for at måtte rejse hjem, hvis deres arbejdsgivere ikke kan svare enhver sit.

GENÈVE

Gældskrisen i Dubai har sendt så voldsomme rystelser over Det Indiske Ocean, at regeringen i New Delhi i hast undersøger konsekvenserne for de 4,5 mio. indere, der arbejder i landene omkring Den Persiske Golf.

Officielle tal foreligger ikke, men det anslås, at indere har udgjort op til 40 pct. af indbyggerne i Dubai, da byggeboomet var på sit højeste.

Milliarder til Indien


Hvert år sender indiske arbejdere i udlandet omkring 250 mia. kr. tilbage til familierne i Indien, anslår Verdensbanken. Heraf tegner inderne i Golf-regionen sig for ca. 20 pct.

Indiens centralbankchef, Duvvuri Subbarao, mener, at »Verdensbankens tal i det store hele er dækkende«.

Mest udsat er den sydindiske delstat Kerala, som leverer en fjerdedel af dem, der arbejder i udlandet; heraf en stor del af den indiske arbejdskraft i Golf-regionen.



En fjerdedel af Keralas økonomi er baseret på de penge, som de indiske arbejdere sender hjem.

Tallene fra Verdensbanken viser, at Indien er det land i verden, som henter de største indtægter fra udsendte fremmedarbejdere. Kina ligger umiddelbart efter, men også andre lande i Asien er store leverandører af billig arbejdskraft til bl.a. Mellemøsten.

Der hersker betydelig tvivl om konsekvenserne af krisen for den udenlandske arbejdskraft i Dubai.

Nogle frygter massefyringer, der vil sende hundredetusinder tilbage til deres respektive hjemlande, hvor de vil få mere end svært ved at finde beskæftigelse. Andre ser knapt så mørkt på situationen, da Dubais egen befolkning både er for lille og for uinteresseret i at overtage det især manuelle arbejde, der hidtil er blevet udført af udlændinge. I maj i år udsendte organisationen Human Rights Watch rapporten ”The Island of Happiness: Exploitation of Migrant Workers on Saadiyat Island, Abu Dhabi”, der over 80 sider beskriver arbejdsforhold og arbejdsmiljø, som sine steder har slavelignende karakter.

Dyre agenter


Mange arbejdere fra Indien, Pakistan, Bangladesh, Kina og andre asiatiske lande har ofte måttet betale en agent dyrt for at skaffe arbejde i og visum til Mellemøsten. Ikke sjældent ender arbejderne i gæld til agenterne, får mindre i løn end lovet, må leve under kummerlige forhold og er bundet af kontrakter, der reelt gør det umuligt for dem at rejse hjem.

Human Rights Watch medgiver, at regeringen i De Forenede Arabiske Emirater er lydhør over for kritikken og på en række punkter har forbedret forholdene for den udenlandske arbejdskraft, men har svært ved at skride ind over for agenter med base i asiatiske lande.

»For at opnå visum til og arbejdstilladelse i De Forenede Arabiske Emirater har hovedparten af fremmedarbejderne betalt store beløb til agenter, der lover så gode lønninger, at ikke så få har solgt deres hjem eller taget lån til høje renter for at kunne betale de beløb, som agenterne kræver,« forklarer Human Rights Watch i rapporten og fortsætter:

»Når fremmedarbejderne, der for en stor dels vedkommende mere eller mindre er analfabeter, ankommer til Emiraterne, bliver de bedt om at underskrive kontrakter, som de ikke kan læse endsige forstå, og som giver dem væsentligt lavere lønninger, end de blev stillet i udsigt. I så godt som ingen tilfælde har arbejderne reel mulighed for at gøre regres mod agenterne.«

Beskrivelsen bekræftes af S. Irudaya Rajan, professor i internationale arbejdstagere ved Center for Udviklingsstudier i Thiruvananthapuram og medforfatter til bogen ”Migration and Development: The Kerala Experience”, der i fjor udkom på det indiske forlag Daanish Books.

»En indisk arbejder i Emiraterne betaler typisk 2.000 dollars til en agent for at få hjælp til at få arbejde, visum og opholdstilladelse. Pengene skaffer de ved at sælge deres jord, hus, ægtefællens smykker eller låner dem af agenten. De vil derfor gøre alt for at tjene penge, herunder arbejde under kummerlige løn- og arbejdsforhold, da det er forbundet med skam og i nogle tilfælde livslang gæld at vende tomhændet hjem,« forklarer professor Irudaya Rajan i bogen.

Modsat nabolande som Sri Lanka, Pakistan og Bangladesh fører Indien ikke detaljeret statistik over de millioner af indere, der arbejder i udlandet. Af samme grund er det svært for forskere som professor Irudaya Rajan at finde ud af, i hvor stort omfang de indiske fremmedarbejdere bliver misbrugt.

Human Rights Watch undrer sig også over, hvorfor den indiske regering ikke sætter flere ressourcer ind på at stille agenterne til ansvar, herunder forhindre dem i at lade de forudsætningsløse fremmedarbejdere havne i bundløs gæld.

»Indien henter store indtægter fra de oversøiske arbejdere, lige som indiske banker tjener ganske store beløb på at håndtere de penge, som de oversøiske arbejdere sender hjem. Incitamenterne er derfor beskedne,« påpeger professor Irudaya Rajan i sin bog.

Negativ børsreaktion


Børsen i Mumbai har reageret negativt på udviklingen i Dubai, men det skyldes ikke frygt for en massehjemsendelse af fremmedarbejdere, men snarere at udviklingen i Dubai kan få internationale investorer til at holde sig på afstand af udviklingslande som Indien.

Indiens finansminister, Pranab Mukherjee, har da også afvist, at krisen i Dubai »vil få nævneværdig indflydelse« på de valutaindtægter, som Indien henter fra sine arbejdere i det fremmed.

Finansministerens eneste begrundelse for afvisningen er en forventning om, at »Dubai vil nå til en hurtig forståelse med kreditorerne«. Alligevel har han i hast iværksat en undersøgelse af konsekvenserne for Indien, hvis et stort antal indiske arbejdere tvinges til at forlade Dubai. •

Fortsat fra forsiden

Fremmedarbejdere


Indtægter fra udlandet


Største indtægter fra fremmedarbejdere:

Indien … 250 mia. kr.

Kina … 168 mia. kr.

Mexico … 128 mia. kr.

Filippinerne … 89 mia. kr.

Polen … 54 mia. kr.

Kilde: Verdensbanken

BRANCHENYT
Læs også