
Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter
Intel vil fremover fokusere på flerkerne-chip, der er langt mere kraftfulde end dagens dual og quad-core-chip.
Computerworld News Service:
Det ligger fast, efter Intel har præsenteret selskabets nye 48-kerne-chip, som siges at være 10 til 20 gange stærkere end de nuværende mest kraftfulde multi-kerne processorer.
Samtidig er chippen - der fortsat er under udvikling - meget strømbesparende, i det den anvender samme strømmængde som to almindelige lyspærer.
Med øjnene stift rettede]mod datacentret på den ene side og skyen på den anden, har Intel bygget fuldt funktionelle kerner i den nye chip, som en del af det, firmaet kalder sin "terascale" mission.
"Med en chip som denne kan man forestille sig, at morgendagens data-center i skyen vil være langt mere energieffektivt. Det vil både spare plads og strøm, siger Justin Rattner, der er teknologi-direktør for Intel og leder af Intel Labs.
"Med tiden forventer jeg, at den slags avancerede koncepter vil finde vej til almindelige maskiner ligesom elektronisk motorkontrol, airbags og ABS-bremser nu er blevet standard i helt almindelige biler."