Genmab: Roche afbryder udvikling af RG1507

Det schweiziske medicinalselskab Roche har meddelt Genmab, at de vil afbryde udviklingen af stoffet RG1507.

- Beslutningen blev taget på baggrund af de tilgængelige data, det store antal molekyler rettet mod samme target, der i øjeblikket er under udvikling, og prioriteringen af Roches portefølje, skriver Genmab, der understreger, at beslutningen ikke blev taget på grund af sikkerhedshensyn.

RG1507 er et fuldt humant antistof udviklet af Genmab under samarbejde med Roche. RG1507 var i fase II udvikling for forskellige indikationer, herunder sarkom (Kræft, som udgår fra celler fra kroppens støttevæv, f.eks. knogler, brusk, bindevæv, fedtvæv, blodkar, nerveskeder og muskler, red.) og ikke-småcellet lungecancer (ca. 80 pct. af alle lungekræfttilfælde er af ikke-småcellet type, red.)...

BRANCHENYT
Læs også