Aarsleff indgår aftale med Insituform Technologies

Per Aarsleff har indgået aftale med Insituform Technologies, Inc. (ITI) vedrørende samarbejder i Tyskland og England. Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Foto: JP

Aarsleff sælger samtidig sin aktieandel på 25 pct. af posefabrikken i England til ITI.

- Dette er en forenkling af strukturen og skal sikre samarbejdet blandt ejerne med henblik på fremadrettet bedre at kunne udnytte potentialet i Tyskland, skriver Aarsleff i meddelelsen.

Salget af aktieandelen medfører en mindre regnskabsmæssig fortjeneste for Aarsleff, og effekten vil være indeholdt i forventningerne til resultatet i 2009/10, som bliver offentliggjort sammen med årsresultatet for 2008/09.

Alle krav og modkrav, som har været udestående mellem firmaerne, er med indgåelse af aftalen gensidigt ophævet.

Aarsleff og ITI samarbejder på det tyske marked inden for opgravningsfri ledningsfornyelse. På de øvrige europæiske markeder er ITI og Aarsleff fortsat konkurrenter.

BRANCHENYT
Læs også