Rovsing får kontrakt til 4,4 mio. kr.

Rovsing har netop indgået en ny kontrakt med det tyske selskab Astrium til en værdi på 4,4 mio. kr.

Foto: Rovsing/Mikael Hjuler

Aftalen betyder, at det danske børsnoterede teknologiselskab får ansvaret for udførelsen af uafhængig software verifikation & validering (ISVV) af on-board software, der skal udvikles til Sentinel-2 satellitten, der er en af European Space Agency's (ESA's) næste generation satellitter til jordobservation, oplyser Rovsing i en meddelelse.

- Denne kontrakt bekræfter Rovsings stærke position inden for Sentinel missionerne. Til dato har selskabet hentet i alt fem ordrer i forbindelse med Sentinel-1, 2 og 3 satellitprogrammerne, skriver Rovsing i meddelelsen.

BRANCHENYT
Læs også