Mæglere i fåreklæder

Ejendomsmæglerne sætter atter deres troværdighed på prøve. Ikke mindst ved at udsende modstridende meldinger om tilstandene på boligmarkedet.

Selv ikke visitkortene kan man tilsyneladende stole på mere.

Mere end 7 pct. af landets ejendomsmæglere pynter sig med lånte fjer og kalder sig ejendomsmæglere uden at have bestået den krævede eksamen.

Nyheden om, at Erhvervs- og Byggestyrelsen har meldt 71 mægleransatte til politiet for at lyve, skabte i sidste uge panik i branchen. For hvem var disse falske mennesker, som styrelsen havde afsløret under en kontrol af ikke færre end 1.000 ansatte i mæglerforretninger landet over?

Titlensom ejendomsmægler er beskyttet ved lov. Det vil sige, at en person kun må kalde sig ejendomsmægler, hvis vedkommende er registreret i det offentlige ejendomsmæglerregister. Visitkortet er altså forbrugerens garanti for, at man taler med en person, der ved, hvad det handler om.

Selv om kontrollen

på forhånd var varslet, kom resultatet tilsyneladende helt bag på selv de største kæder.

Alle mæglerfirmaer er under mistanke. For navnene på de mange syndere vil styrelsen ikke rykke ud med, før politiet er færdig med sine undersøgelser, og der eventuelt er faldet domme.

Og selv om kæder forsøger med forklaringer om, at i hvert fald et par af de formastelige er de rene uskyldigheder, fordi styrelsen og Dansk Ejendomsmæglerforening, DE, tilsyneladende har kludret med deres mæglergodkendelser, kan branchen ikke løbe fra, at forbrugerne endnu en gang må føle sig forvirrede på et meget højt plan.

ejendomsmæglere har stort set altid haft en bundplacering i imageundersøgelser, ligesom mæglere ofte indtager banditroller i krimier. Ganske vist har mæglerne nu, ifølge imageundersøgelser, et bedre rygte end både bankdirektører, brugtvognsforhandlere og advokater. Men ligesom bank- og realkreditøkonomer og diverse andre boligeksperter har gjort det, har også mæglerne endnu en gang sat deres egen troværdighed under hårdt pres ved at fodre offentligheden med mildest talt modstridende udmeldinger om tilstandene på et fortsat kriseramt boligmarked.

Og boliger er bragende godt stof i pressen, der ofte ukritisk har viderebragt budskaber om, at den absolutte bund nu er nået, og at det nu går den rigtige vej. Hårdtprøvede boligejere hungrer efter gode nyheder.

til det formål er lidt kreativ brug af statistik et fantastisk redskab til at undgå at blive fanget i oplagte usandheder. Statistik kan gøre sondringen mellem jubeloptimisme og utroværdighed til en nærmest umulighed.

F.eks. kunne flere mæglerkæder i foråret bryste sig af en næsten fordobling af salget i forhold til i fjor uden samtidig at nævne, at 2008 var et katastrofeår, da salget i mange områder af landet var stort set var ikkeeksisterende.

Senest har Realmæglerne benyttet sig af taknemmelig statistik ved i en pressemeddelelse at konstatere, at kæden med et salg på 279 boliger i november har haft en stigning i sit salg på intet mindre end 193 pct. i forhold til bundrekorden i november i fjor.

Den københavnske Nybolig-mægler Peter Norvig reklamerede i foråret med »rekordsalg« i en række af sine filialer. Budskabet var, at han ventede at nå op på 1.000 solgte boliger i år - også selv om salgstallet i rekordåret 2005 var på 4.000 boliger.

Mægleren forklarede sit budskab med, at 2.000 af de solgte boliger i 2005 bestod af nye boliger. Og da der stort ikke sælges nye boliger i øjeblikket, mente han ikke, at nye boliger skulle med i sammenligningen. Desuden henviste han til, at han siden havde fordoblet antallet af filialer.

forvirringen gælder også mediernes tal for, hvor meget priserne reelt er faldet.

En statistik, der viser, at boligpriserne i gennemsnit på landsplan er faldet med 24 pct., kan således dække over, at mens priserne i HT-området er styrtdykket med over 30 pct., så er de i Nordjylland kun faldet med 15 pct., mens de på Fyn stort set har været uændrede.

Opdaterede boligkøbere og -sælgere i de enkelte områder kan derfor ofte ikke nikke genkendende til en sådan landsstatistik

også mæglernes kildemateriale synes at forvirre begreberne.

Realkreditrådets tal for antal bolighandler omhandler således udelukkende de handler, hvor der er optaget realkreditlån.

Dermed medtages ikke nødvendigvis handler mellem mand-kone eller forældre-børn-handler, hvor der ikke optages lån. Desuden er tallene ofte mere end 50 dage gamle.

Hos Danmarks Statistik medtages alle tinglyste handler. Men her er oplysninger oftest mere end seks måneder gamle.

Samtidig bygger store kæders oplysninger på talmateriale over både priser og antal handler på indberetninger fra mæglere over indgåede købsaftaler, før de tinglyses.

Derimod bygger Realkreditrådets tal på oplysninger for tinglyste og dermed fuldbyrdede handler.

I et forsøg på at kunne give den undrende offentlighed et mere entydigt billede af de reelle tilstande på boligmarkedet har et udvalg under Dansk Ejendomsmæglerforening, DE, længe forsøgt at skære igennem med en helt ny statistik beroende på indberetninger fra mæglerne. Men uvist af hvilken grund trækker arbejdet ud, og ingen i foreningen kan i dag sige, hvornår det arbejde afsluttes.

ejendomsmæglernes kapløb om at tiltrække sig mest muligt opmærksomhed har senest givet sig udslag i følgende opsigtsvækkende budskab fra Realmæglerne: »Køb bolig inden skattereformen«.

Kæden ser tegn på, at skattelettelserne næste år vil give markante prisstigninger ud fra følgende logik:

»Rådighedsbeløbet efter skat øges således mærkbart for langt de fleste skatteyderes vedkommende, og det betyder, at der vil kunne sættes flere penge af i budgettet til boligposten. Det vil medføre, at langt flere familier vil få mulighed for at købe bolig, hvorved efterspørgslen vil stige. Det vil ligeledes betyde, at færre familier bliver presset ud i tvangssalg i forbindelse med midlertidig arbejdsløshed, skilsmisse eller lignende, og derved bliver udbuddet sænket. Kombinationen af større efterspørgsel og mindre udbud vil uundgåeligt påvirke boligpriserne i positiv retning,« lyder budskabet.

men hvad så med de boligejere, der i øjeblikket har deres bolig til salg hos kæden. Skal de mon vente med at sælge til efter nytår? Og vil de derefter få deres priser sat op?

Ifølge kædedirektør Niels Brandt vil det næppe ske.

Den slags budskaber om prisstigninger får branchens grand old man, lektor ved Handelshøjskolen i København, CBS, Jens Lunde, til at løfte en stor advarende pegefinger.

trods de kommende skattelettelser er risikoen ved at investere i fast ejendom blevet mangedoblet på fem år, mener han.

Ifølge lektoren skyldes stagnationen i de faldende boligpriser den lave rente og underbudgetterede offentlige finanser.

Og faktum er, ifølge Jens Lunde, at husholdningernes rentebetalinger trods afdragsfrihed og lave boligrente stiger på grund af en større gældsætning.

Regningen skal betales en dag. Risikoen for, at korthusene kan vælte, bør man ikke se bort fra.

Og her har ikke mindst ejendomsmæglerne et stort ansvar, lyder det fra CBS.

BRANCHENYT
Læs også