Dollaren i lidt bedre form

Den amerikanske dollar fik luft under vingerne efter fredagens jobtal.De europæiske aktiemarkeder slæbte sig gennem mandagens handel.

Brevkasse for investorerDen amerikanske dollar har fået lov til at spille lidt med musklerne efter offentliggørelsen af fredagens overraskende stærke beskæftigelsesrapport fra USA, der på det nærmeste antydede en stabilisering af situationen på arbejdsmarkedet.

I november forsvandt der yderligere 11.000 arbejdspladser i USA, hvilket umiddelbart kunne lyde af en del. Men set i forhold til analytikernes forventninger om et tab af 125.000 arbejdspladser i november, var der mildt sagt tale om en særdeles positiv overraskelse, og tallet har da heller ikke været lavere siden december 2007.

Efter det positive signal fra det amerikanske arbejdsmarked begyndte investorerne at spekulere på, om vendingen til det bedre i beskæftigelsessituationen måske indtræffer tidligere end ventet. Enhver forbedring af situationen på det amerikanske arbejdsmarked er et plus for det private forbrug, fordi der kommer ro over feltet i flere husholdninger. Og da udviklingen i privatforbruget har stor betydning for omdrejningerne i USA's økonomi, var fredagens jobtal med til at øge optimismen blandt investorerne.

Flere investorer fik fornemmelsen af, at situationen i den amerikanske økonomi måske var bedre end først antaget, og når den slags tanker strejfer investorerne, kommer der efterfølgende mere fokus på renterne. Det blev også tilfældet mandag, da investorerne mente, at det overraskende gode jobtal fik de pengepolitiske stramninger til at rykke nærmere.

Stimulerede interessen


..

BRANCHENYT
Læs også