Alm. Brand: Stallergenes-resultat klar fordel for marked

Det er en fordel for ALK-Abellós, at den nærmeste konkurrent har fået vigtig godkendelse.

Foto: ALK-Abello

Godkendelsen af ALK-Abellós nærmeste konkurrent, franske Stallergenes pendant til allergitabletten Grazax og de seneste positive tre-årsdata fra forsøg med tabletten, er en klar fordel i relation til allergivaccineselskabernes største udfordring, nemlig markedspenetreringen.

Det vurderer analytiker Brian Rathje fra Alm. Brand Markets.

- Den største udfordring for ALK-Abelló og Stallergenes de kommende år bliver at drive paradigmeskiftet, hvor markedsføringen over for læger vil have fokus på fordelene ved at behandle den underliggende sygdom, højere kvalitet i allergibehandlingen, korrekt diagnosticering og en målsætning om at overbevise lægerne om, at allergi er en alvorlig sygdom med kraftigt nedsat livskvalitet for patienten og en ikke ubetydelig risiko for, at en ubehandlet allergi kan medføre, at patienten udvikler astma, skriver Brian Rathje i et notat.

Analytikeren vurderer, der først og fremmest skal opbygges en tættere dialog med allergispecialister og læger med udgangspunkt i den allerede omfattende kliniske dokumentation for immunterapi.

Stallergenes planlægger på baggrund af 3-årsdataene, at indsende en ansøgning omkring udvidelse af produktlabelen, men Brian Rathje mener, at der vil går endnu op mod to år før Stallergenes kan opnå samme blåstempling som sygdomsmodificerende allergibehandling, som ALK har opnået på Grazax på baggrund af positive fire-årsdata...

BRANCHENYT
Læs også