Sund fornuft mod snyderi

Morgenavisen Jyllands-Posten fokuserer på aktuelle emner om ledelse. Denne gang handler det om kommunernes bekæmpelse af socialt snyderi. Svarene kommer fra:

Er socialt bedrageri et stort problem?

Hvis vi definerer socialt snyderi som uberettiget udbetaling af alle former for sociale ydelser og tilskud, så er problemet meget stort. I mange kommuner vil en prop i dette hul være mærkbar for den kommunale økonomi. Kvalificerede estimater siger, at alene på kontanthjælpsområdet svindler 15.000 danskere for over 1 mia. kr. Når regeringen gjorde det sociale bedrageri til et særligt revisi onstema i 2009, så er det ikke noget tilfælde. Konsekvensen er, at mange kommuner heldigvis fokuserer på at stoppe misbruget af velfærdsydelserne.

Hvilken svindel er den mest udbredte?

Socialt snyderi dækker en bred vifte af små og store uregelmæssigheder. En af de mest udbredte er snyd med enligydelser. Det kan f.eks. være en familie, hvor far og mor proforma er skilt, men reelt stadig bor sammen. På den måde kan den enlige med børnene få mere boligsikring, fripladser i daginstitution og forhøjet børnebidrag. Det kan løbe op i nærheden af 10.000 nettokroner om måneden. En anden meget udbredt form for snyd er dobbelt forsørgelse, hvor man hævder at være uarbejdsdygtig og modtager sygedagpenge, kontanthjælp eller førtidspension, mens man i praksis arbejder sort 37 timer om ugen.

Hvordan bekæmper kommunerne snyderiet?

De gør det meget forskelligt, men mange hælder til at nedsætte en kontrolgruppe med nogle erfarne medarbejdere, som har ”næse” for at finde snyderne. Nogle sætter pensionerede politifolk eller erfarne sagsbehandlere på opgaven. Kommunerne går typisk til sagen med en manuel tilgang og med en god portion fingerspidsfornemmelse. Enkelte kommuner kobler med stor succes it-værktøjer på opgaven for at finde snyderne gennem objektive og kvantitative kriterier. Det er en gigantisk fordel for kommunens kontrolgruppe at få en liste med CPR-numre, der vækker ”undren”. F.eks. siger sund fornuft, at der kan være snyd med i billedet, hvis far og mor har været separerede i fem år og i samme periode har fået et barn.

Er socialt snyderi et ledelsesspørgsmål?

Kommunerne har både en rolle som kontrollant og som hjælper. Derfor er det ledelsesmæssigt vigtigt at holde en skarp skelnen mellem disse to funktioner. Det er mit indtryk, at både de fagligt professionelle i socialforvaltningerne og lederne er enige om at bekæmpe snyderiet. Man opnår bedre opbakning til velfærdsarbejdet, hvis man effektivt stopper snyderiet, så ydelser går til de rigtige og ikke til de forkerte. Når det så er sagt, er socialforvaltningerne for det meste uvante med at finde smarte løsninger på sådan en kontrolopgave, og flertallet af kommunerne kan lære af de bedste på området. Lederen af en kontrolopgave forventer måske ikke, at hun kan få den største hjælp i itafdelingen.

Hvordan kan it formindske snyderiet?

It kan levere en liste over CPR-numre, der kan være involveret i snyd. Altså en liste skabt ved at kigge på objektive fakta ud fra en hypotese. For eksempel kunne det undre, hvis et par blev skildt, og far flytter hen til svigermor eller svigerfar. It kan bruges til ”at sætte strøm til” den erfaring og viden, som findes hos de enkelte sagsbehandlere. Når kommunen nu har nem adgang til data om folks bopæl, er det helt logisk at krydskøre disse data med mennesker, der får eneforsørgelse. Og hvis den fraflyttede er 40 år og flytter permanent hjem til sin mor eller til sin svigermor eller stadig får børn med sin eks-kone, ja, så bør det da tænde en rød lampe.

BRANCHENYT
Læs også