Topdanmark reducerer tilbagekøbsprogram

Forsikringskoncernen Topdanmark vil reducere det løbende tilbagekøbsprogram på grund af de fremtidige kapitalkrav.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet i forbindelse med koncernens kapitalmarkedsdag.

- Den påtænkte styrkelse af Topdanmark Forsikrings basiskapital nødvendiggør en tilsvarende reduktion i tilbagekøbet af Topdanmark-aktier, skriver Topdanmark der dog fastholder, at der fortsat er tale om "et betydeligt aktietilbagekøb".

I år vil basiskapitalen blive styrket med 300 mio. kr., hvilket der er taget højde for i forventningerne for årets tilbagekøb. Dette vil uændret ligge på 825 mio. kr. Herudover vil Topdanmark Forsikrings basiskapital blive styrket med 250 mio. kr. i hvert af årene 2010 og 2011.

- Baseret på et normaliseret overskud på 1 mia. kr. vil tilbagekøbet i 2010 og 2011 herefter ligge i niveauet 500 - 600 mio. kr. i hvert af årene, hvilket svarer til en buy-back yield på omkring 5 pct.

Koncernen venter, at tilbagekøbet vil blive normaliseret fra 2012...

BRANCHENYT
Læs også