Fast CO2-pris er det vigtigste

Blandt Danmarks største virksomheder er der enighed om, at en global pris på CO2 er klimatopmødets vigtigste formål.

Der skal fastsættes en global pris på CO2-udledning. Det er ifølge toppen af dansk erhvervsliv det vigtigste på dagsordenen for de mange statsledere fra hele verden, der i disse uger er samlet i Bella Center for at forhandle en klimaaftale på plads.

»Det handler om at få alle verdens lande med. Ikke bare EU. Vi må have en global aftale,« sagde DI Energibranchens direktør, Anders Stouge, tirsdag aften til en interview-session på erhvervsforummet Climate Spark.

Det er ikke nogen hemmelighed, at en fast CO2-pris ligger de danske virksomheder meget på sinde. En fast pris vil nemlig ikke blot lægge låg på verdens udledninger, det ville også øge danske selskabers konkurrenceevne.

»Det er god business. For i Danmark har vi allerede alle de skatter og afgifter, vi kan forestille os,« forklarer Ole Daugbjerg, der er Chief Reputation Officer hos Danfoss.

DI's Anders Stouge vurderer, at en fastsat, verdensomspændende CO2-pris vil ramme dansk industri mindre end i mange andre lande, fordi Danmark allerede har høje afgifter. Hvis en eventuelt opnået aftale skal være tilfredsstillende, bør afgiften på CO2-udledning være den samme også i lande som Kina og Indien, mener han.

Til stede på Climate Spark var også topchefer fra Grundfos, Grontmij Carl Bro, Rockwool og Danfoss, og fra disse lød det samstemmende, at uanset hvordan forhandlingerne går, ligger en CO2-pris højt på ønskesedlen.

Appel til verdens ledere


..

BRANCHENYT
Læs også