Klimakrav skærpes til små firmaer

Mange store danske virksomheder skærper i den kommende tid klimakravene til deres underleverandører.Dermed skal tusindvis af små virksomheder til at reducere CO2-udledningen.

Tusindvis af små og mellemstore danske virksomheder bliver de kommende år præsenteret for skærpede klimakrav.

Kravene kommer fra de store danske virksomheder, som vil forlange, at deres underleverandører i fremtiden reducerer klimabelastningen. For de store virksomheder er målet at kunne levere et grønt, klimavenligt produkt til slutforbrugerne.

Det gælder eksempelvis mejerikoncernen Arla Foods, der har som mål at reducere CO2-udledningen med 25 pct. (350.000 tons) inden 2020.

»Vores mål for reduktion af CO2-udledningen omfatter også den del af udledningen, der ligger hos vores underleverandører. Derfor er vi ved at indgå samarbejder med eksempelvis vognmænd og emballageproducenter, som skal hjælpe os med at nå målene og understøtte vores grønne profil,« fortæller Jan Dalsgaard Johannesen, koncernmiljøchef hos Arla Foods.

En rundspørge til de flere end 30 af de største danske virksomheder, der indgår i JP Erhvervspanel, viser, at halvdelen vil stille nye klimakrav til underleverandørerne.

»I fremtiden vil vi stille skærpede og mere detaljerede klimakrav til underleverandørerne. Det gælder blandt andet på områder som energieffektivitet og afrapportering af processer,« oplyser Kim Nøhr Skibsted, koncernkommunikationsdirektør hos Grundfos.

Krav fra Coop


..

BRANCHENYT
Læs også