Dyrt ikke at bruge mobiltelefonen

Regningen for ikke at bruge mobiltelefonen kan løbe op i 20 kr. om måneden. • En rimelig pris og et lovligt gebyr, forklarer Telekommunikationsindustrien.

Det er dyrt at ringe fra mobiltelefonen.

Men det er også dyrt, hvis man ikke gør det.

Den paradoksale situation opstår, fordi flere mobilselskaber har indført et såkaldt inaktivitetsgebyr på 20 kr. om måneden, hvis der ikke ringes fra mobiltelefonen.

Ekstraregningen fremgår af en rapport om telebranchens brug af gebyrer, som IT- og Telestyrelsen netop har offentliggjort.

Men gebyret for ikke at bruge mobiltelefonen får ikke Telekommunikationsindustrien (TI) til at undre sig.

»Selskabet har reserveret og sat kapacitet op til den pågældende kunde. Derfor er det yderst rimeligt, at man indfører et sådant gebyr og igen: Alle vores gebyrer er lovlige,« siger Ib Tolstrup, direktør i TI.

20 kroners-gebyret står dog ikke alene.

Den nye gebyrrapport afslører et væld af gebyrer, som dels viser, at branchens kreativitet på området er stor, og dels viser, at der er meget stor forskel på størrelsen af de samme gebyrer afhængigt af, hvilket teleselskab man bruger.

Prisen for at blive ny kunde i et teleselskab svinger således mellem 99 kr. og 950 kr. Prisen for et teknikerbesøg svinger fra 200 kr. op til 1.600 kr., mens overflytning af et eksisterende nummer mellem to selskaber kan koste alt fra 49 kr. til 300 kr.

Gebyrer uden logik


..

BRANCHENYT
Læs også