Kort nyt - Erhverv

Borgen Salgsetiketten bliver ikke pillet af TV 2 i det kommende medieforlig fra 2011 til 2014, selv om der ikke er udsigt til et salg i nærmeste fremtid. Det slår kulturminister Carina Christensen (K) fast. Ministeren mener dog ikke, at tiderne er gunstige for et salg i øjeblikket pga. EU-retssager og den økonomiske afmatning.

Bonus Det ender med kaos og hjerneflugt, hvis politikerne vil regulere virksomhedsbonuser over en bred kam, advarer Lederne. Forbundets formand, Svend Askær, frygter, at et indgreb vil resultere i unødig bureaukrati, og at de bedste medarbejdere vil forsvinde til udlandet.

Bombe Internationale anbefalinger om kapitaldækning af realkreditlån kan i værste fald betyde, at ydelsen på et etårigt flekslån vil blive fordoblet. Et øget kapitalkrav vil øge realkreditinstitutternes omkostninger. Omkostninger, som kunderne vil komme til at betale, mener Schütze, bankdirektør og landechef for Nordea Danmark.

Biler Fire af fem ejere af nye biler vælger en nummerplade med EU-logoet. I alt er der udleveret 57.520 sæt nummerplader i de første otte uger, hvor det har været muligt at vælge EU-logoet.

BRANCHENYT
Læs også