Nye hedgefonde står på spring

Hvis der fandtes en grundbog i hedgefonde, ville den anbefale at etablere dem nu. Mange nye af slagsen ser da også dagens lys for tiden - ansporet af moderate aktiekurser, gode lånemuligheder i dollar og spirende prisbobler på aktiver som guld.

Der er skrappe nye regler i støbeskeen. Der er skandaler, og der foretages anholdelser. Investorer, som er rystede efter finanskrisen, er ikke særligt ivrige efter at tage chancer.

Ikke desto mindre er det nu, at man skal polere sit CV, pudse sine sko og etablere en ny hedgefond.

Verden er perfekt indrettet til, at hedgefonde kan tjene styrtende med penge de næste fem år. Priserne på aktiver er stadig langt fra at toppe. Den såkaldte carry trade, som indebærer, at man kan låne billigt i investeringsøjemed, praktiseres igen. Og ikke mindst syder og bobler det overalt.

Hedgefonde kan skabe sig en formue igen. Spørgsmålet er blot, hvornår man skal hoppe på vognen.

Politikerne truer branchen med nye regler, der får mange fonde i London til at flytte til Schweiz.

Branchen er også skæmmet af skandaler. Helmut Kiener, der stiftede hedgefonden K1 Group, blev anholdt i Tyskland for en måneds tid siden, og Raj Rajaratnam, som stiftede hedgefonden Galleon Group, blev anholdt på mistanke om insiderhandel i oktober.

Disse forhold sætter pletter på hele branchen, især efter Bernard Madoff-skandalen. Ingen ønsker at investere i noget, hvis de frygter, at de ikke får pengene igen.

Det kan derfor ikke overraske, hvis ambitiøse unge finansfolk beslutter at skalke lugerne og holde fast i deres job, indtil udsigten tegner lysere for deres branche. Hvis de ikke hoppede på hedgefond-vognen i 2005 og 2006, er det måske for sent.

»Farvel og hav det godt,« hed det i en slutkommentar på bloggen hedgefundlaunch.com den 15. april.

»Det finansielle system har mistet al troværdighed i kølvandet på skandaler, sammenbrud, redningsaktioner osv., osv. Vi er færdige.«

Pessimismen var forhastet.

For nylig har en række virksomheder set dagens lys. Steve Mathews, der var råvareanalysechef i det amerikanske børsmæglerfirma Tudor Investment Corp., har etableret en ny råvarehedgefond, der begynder sit virke til januar.

Stuart Wilson og Teall Edds, der var porteføljechefer i det amerikanske investeringsselskab Stark Investments, har etableret en ny hedgefond med navnet Orchard Capital Partners Ltd. i Singapore.

Andrew Barker og Raymond Maguire, der var adm. direktører i den schweiziske storbank UBS AG, har oprettet en transporthedgefond med støtte fra kapitalforvaltningsselskabet Tufton Oceanic Finance Group, som forestår verdens største shippinghedgefond.

Og det er i virkeligheden slet ikke så tosset. Måske er tiden vitterligt inde til at kvitte jobbet og etablere en hedgefond.

Det er der tre grunde til.

For det første skal man etablere en hedgefond, når aktiemarkederne er prægede af lave kurser eller kurser på et rimeligt niveau. De 20 pct., som hedgefonde typisk beregner sig, skæpper først i kassen, når hedgefonden giver overskud. Det lader sig kun gøre at tjene mange penge, hvis man etablerer hedgefonden, når der ikke er kursbobler på aktiemarkederne.

Hvis man etablerer en hedgefond, når aktiekurserne er ved at toppe, er man ugunstigt stillet i årevis, med mindre man etablerer en fond, der sælger short i håb om kursfald. Vent et års tid, til aktiefesten måske er ved at kulminere, og man vil opdage, at man er kommet for sent.

For det andet er den såkaldte carry trade inde i varmen igen. Man kan låne penge billigt i USA og i Storbritannien og så reinvestere pengene i valutaer og aktiver, der giver et højere afkast. I det meste af det forgangne årti var det just det, som hedgefondene gjorde med den japanske yen. Nu kan de gøre det med den amerikanske dollar og det britiske pund.

Hedgefondenes hurtighed, deres evne til at excellere i massiv gearing og deres fleksibilitet gør dem til et investeringsredskab, som virkelig kan udnytte ovennævnte scenario.

For det tredje skaber centralbankernes beslutning om at fyre op under den globale økonomi ved at lade seddelpresserne spy penge ud aktivbobler overalt. De bobler op så hurtigt og så selvfølgeligt, at selv den tidligere amerikanske centralbankdirektør Alan Greenspan ville kunne øjne dem. Der er frit valg mellem den australske dollar, aktier på nye markeder og guld.

Næste uge er det måske andre aktiver, der stiger - bomuld, fast ejendom i Bulgarien eller den sydafrikanske rand. Kul-derivater ser ud til at være for opadgående. I en verden, hvor der er masser af kapital, der hurtigt kan flyttes fra sted til sted, og ikke ret megen økonomisk vækst, opstår der både store og små bobler. Pengene skal jo bevæge sig et sted hen.

Intet andet investeringsorgan er så velegnet til at udnytte disse forhold som hedgefonde. De er skabt til at øjne bobler. Kunsten er at øjne boblerne tidligt og slå til, før boblerne brister. Men jo flere af dem, der er, jo nemmere er det. Hedgefondene stortrives ved store udsving på markederne, og den slags er der masser af lige nu.

Hedgefonde kan tjene masser af penge de næste par år. Man skal blot kunne placere dem et sted, hvor beskatning og regler ikke sætter en fra bestillingen.

BRANCHENYT
Læs også