Dansk VM-titel i grønt salg

Det danske salg af vindmøller, enzymer til biobrændstof og andre grønne teknologier sætter verdensrekord målt i andel af BNP. Men førerpositionen er truet af lav produktivitet i branchen. Løsningen er nye krav - og flere forskningskroner.

Ser man på salget af grønne teknologier som andel af BNP, giver Danmark markant baghjul til alle lande i verden.

Det viser en rapport fra Verdensnaturfonden, WWF, som offentliggøres i dag.

Mens salget af grønne teknologier udgør godt 3,5 pct. af den danske BNP, så udgør den blot omkring 1 pct. i Brasilien på andenpladsen - og endnu mindre for Tyskland, Spanien og Finland efterfølgende.

»Vi ved, at vi har en kæmpestor vindindustri, ikke bare Vestas, men også underleverandører. Og at Danfoss og Grundfos har en stor omsætning. Men jeg er overrasket over, at vi er så langt foran alle andre,« siger John Nordbo, programleder for WWF's klimaindsats.

I rapporten har WWF regnet på, hvilke lande der sælger mest grøn energiteknologi, dvs. både vedvarende energi, alternative brændsler, udstyr til energieffektivisering og rådgivning...

BRANCHENYT
Læs også