Skat straffer Poul, hvis Peter sælger

Om 20 dage bliver ca. 500.000 danskere ramt af en ny skat. Den såkaldte sidemandsbeskatning rammer Poul, hvis Peter sælger beviser i en investeringsforening med aktier.

En halv mio. danskere bliver om 20 dage ramt af en ny skat, og de har ikke selv indflydelse på, om de skal punge ud til statskassen eller ej.

Det skyldes, at regeringen og Dansk Folkepartis skattereform har den utilsigtede konsekvens, at den fra den 1. januar indfører sidemandsbeskatning i investeringsforeninger med aktier.

Det betyder, at Poul risikerer at blive ramt af en skatteregning, hvis Peter sælger sine investeringsbeviser. Dermed kan op til 500.000 investorer blive ramt af en skat, selv om de ikke foretager sig noget som helst med deres investeringer.

Det er uacceptabelt for landets investeringsforeninger, som har presset på over for Skatteministeriet for at få ændret den allerede vedtagne lov. Investeringsforeningerne gjorde indsigelser, allerede da lovforslaget blev sendt i høring, men den gang mente Skatteministeriet, at det ikke var et problem, der skulle tages hånd om. I maj i år vendte skatteminister Kristian Jensen (V) på en tallerken og lovede over for Folketingets Skatteudvalg at se på sagen i løbet af sommeren.

Alligevel står det nu klart, at loven ikke bliver ændret i år. Dermed bliver sidemandsbeskatningen en realitet fra årsskiftet.

»Der bliver ikke fremsat et lovforslag inden jul,« fastslår Lise Bo Nielsen, kontorchef i Skatteministeriet.

Ministeriet har igennem længere tid været i tæt kontakt med investeringsforeningernes brancheorganisation, IR, for at finde en model, der løser problemet og er til at administrere.

»Vi arbejder kraftigt på sagen, og vi har en model. Men den skal finpudses og efterfølgende besluttes på det politiske niveau,« siger Lise Bo Nielsen med henvisning til, at den utilsigtede sidemandsbeskatning allerede er vedtaget ved lov.

Treårsregel


..

BRANCHENYT
Læs også