Store tab i hedgeforeninger

Jyske Invest står bag landets mest omtalte hedgeforening, som har været udsat for voldsom kritik. Flere andre hedgeforeninger har været næsten lige så dårlige investeringer.

Hedgeforeninger blev udråbt som den store åbenbaring, da de blev lanceret for nogle år siden, men deres mest specielle kendetegn har været en uovertruffen evne til at brænde investorernes penge af.

I offentligheden er Jyske Invests hedgeforening med obligationer mest kendt, fordi den har formøblet 800 mio. kr. af investorernes formue, og fordi den har affødt to påtaler fra Finanstilsynet, en stævning fra en gruppe på mere end 800 investorer samt en stribe tabte sager i Pengeinstitutankenævnet, som Jyske Bank har nægtet at efterleve.

Med et tab på 78 pct. er Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer da også landets ringeste. Men flere andre kandiderer til at gøre Jyske Invest rangen stridig som Danmarks dårligste på det felt.

En af dem fjernede Bankinvest fra afkaststatistikkerne tidligere i år. Den hedder BI Bull og formøblede 73 pct. af investorernes formue, inden Bankinvest udslettede dens historik ved at fusionere den ind i en anden hedgeforening, Bankinvest Stabil.

Sydinvest fordobler


..

BRANCHENYT
Læs også