50 kunder til billige afdelinger

Danske Invest har haft landets to billigste afdelinger på markedet i ni måneder. Det har givet under 50 kunder.

Danmarks billigste afdelinger har stort set ingen kunder.

For tre kvart år siden sendte Danske Invest to afdelinger på markedet, som udmærker sig ved at have branchens laveste omkostninger.

Det er brede afdelinger med globale aktier og danske obligationer, som burde udgøre byggestenene i de flestes porteføljer og dermed appellere bredt.

»Det går ikke specielt godt med salget. Jeg har ikke det præcise tal, men under 50 kunder har købt afdelingerne, hvis samlede formue er på godt 30 mio. kr.,« siger Thomas Mitchell, adm. dir. i Danske Invest.

Det kræver da også et større detektivarbejde at finde frem til de billige afdelinger, som ikke figurerer på Danske Invests hjemmeside, og som ikke bliver markedsført. Kun Danske Bank-kunder, som abonnerer på en pakke med online investering til 100 kr. om måneden, har adgang til afdelingerne. Op imod 5.000 kunder har ifølge Danske Invest købt den pakke.

»Der har ikke været nogen stor villighed til at købe pakken for at få adgang til afdelingerne,« konstaterer Thomas Mitchell.

Men hvorfor har i på forhånd afskåret de 5,5 mio. danskere, som ikke er onlineinvesteringskunder hos Danske Bank, fra at investere i de billige afdelinger?

»De er velkommen til at købe pakken, og så har de adgang. Så ingen er afskåret. Men beslutningen om, at man skal være online-kunde, er taget af Danske Bank,« siger Thomas Mitchell.

Strategien genovervejes


..

BRANCHENYT
Læs også