Unibrew får flere storaktionærer

Augustinus Fonden er største aktionær sammen med ATP.Noget overraskende har den ene islandske aktionær samt Lloyds udnyttet tegningsretterne.

ATP og Augustinus Fonden har købt heftigt op i Royal Unibrew i forbindelse med den netop afsluttede kapitaludvidelse. Derimod har den hidtil største aktionær, islandske Stodir, nedbragt sin andel fra 16,3 til 5,9 pct. Den anden islandske aktionær Straumur og britiske Lloyds har beholdt deres procentvise aktieposter.

ATP har øget sin beholdning med 50 pct. fra 6 til 9 pct., mens Augustinus Fonden har benyttet lejligheden til mere end fordoble sin ejerandel til 10,4 pct.

»Vi mener, at der er plads til et mellemstort bryggeri i klassen under Carlsberg. Desuden tror vi på de planer, som den nye ledelse har lagt, og vi forventer, at der kommer endnu bedre økonomi i bryggeriet i fremtiden,« siger adm. direktør Tommy Pedersen fra Augustinus Fonden.

Fonden ejede lige under oplysningsgrænsen på 5 pct. inden aktieudvidelsen. I dag er ejerandelen over 10 pct., der samtidig betyder, at man skattefrit kan overføre overskud til moderselskabet, og at man slipper for den lagerskat, som regeringen har indført på porteføljeaktier.

Augustinus vil også i fremtiden øge sine ejerandele i mindre og mellemstore virksomheder, så den kommer op over 10 pct., og man dermed slipper for løbende beskatning af fiktive kursstigninger. En sidegevinst ved at nå op over grænsen på 10 pct. i Royal Unibrew er, at fonden ikke kan blive tvangsindløst.

ATP tror på Unibrew




..

BRANCHENYT
Læs også