Sund eller syg?

Medier TV2 kæmper for at få lov til at være en virksomhed i krise, mens konkurrenter tegner et billede af et kernesundt mediemonster. Spørgsmålet er, om TV2's helbred berettiger en millionindsprøjtning i form af brugerbetaling?

Krisen hærger i Dansk erhvervsliv. Virksomheder fra Cimber Sterling til Amagerbanken prøver at pudre deres økonomiske blå mærker væk for at gøre sig lækre nok til at tiltrække halve og kvarte milliarder fra de stadigt mere kriseforskrækkede investorer.

Men hos TV2 forholder det sig omvendt.

Her fremviser man meget gerne sine blå mærker og fortæller om farerne, der venter med programfatale konsekvenser, hvis ikke den landsdækkende tv-kanal får tanket rigtig mange kontanter i kassen.

I runde tal handler det om et årligt beløb på op mod 400 mio. kr., der fra 2012 skal hentes hos hr. og fru Danmark, når de bestiller en kabelpakke eller køber en dekoderløsning fra kommercielle udbydere som Yousee og Viasat.

Pengene skal hentes fra en obligatorisk brugerbetaling på mellem 20 og 25 kr. om måneden for programpakker med kommercielt indhold, hvor TV2 indgår som en af kanalerne. Ordningen blev først på året vedtaget af et bredt politisk flertal som en del af en støttepakke til et økonomisk kriseramt TV2, der i forvejen havde fået et stort statslån for at klare økonomien.

EU-kommissionen har i øjeblikket lagt redningspakken under en kritisk lup, da det måske er ok med en decideret redningspakke, mens det som udgangspunkt er forbudt med konkurrenceforvridende statsstøtte til en reklamefinansieret kanal fra en anden ditto. Det store spørgsmål er derfor, om TV2 - som stationens ledelse har givet udtryk for - har behov for de mange penge for at overleve som en udbyder af kvalitets-tv?

Fup eller fakta


..

BRANCHENYT
Læs også