Den store CO2-fidus

Selv om der stadig er uenighed om, hvordan klimaet vil forandre sig i de næste årtier, er der én ting, de danske virksomheder kan blive enige om: Energi bliver kun dyrere. Derfor står de nærmest på nakken af hinanden for at reducere deres energiforbrug og CO2-udslip - både for klimaets og for økonomiens skyld.

2009 BLEV året, da privatpersoner såvel som virksomheder, husholdninger og hele nationer nærmest kunne slippe af sted med hvad som helst, bare det blev gjort i klimaets navn.

Det har givet anledning til en myriade af klimatiske tiltag fra dansk erhvervsliv, der spænder lige fra en mindre udledning af drivhusgasser til brug af elsparepærer og svanemærket håndsæbe. »Vi går forrest for klimaet.« »Kom og se, hvordan vi er blevet miljøbevidste.« »Sådan knækkede vi CO2-kurven.« Alt er blevet tilladt, og intet har været for småt for de stadig mere klimabevidste danske virksomheder.

Et af de steder, hvor udviklingen for alvor har taget fat, er på et område, der er lidt mere omstændeligt end blot udskiftning af gamle el-pærer; nemlig det område, der hedder udledning af drivhusgasser.

I klimadebatten er CO2 blevet det helt varme emne, og det har gjort landets selskaber opmærksomme på, hvordan de selv kan energieffektivisere og dermed spare på udledningen. I den grønne bølges begyndelse for nogle år tilbage hed det sig, at det var for klimaets skyld. For hvem vil ikke gerne brande sin virksomhed som ”grøn” og dermed få en god plads i folks bevidsthed som et sted, hvor miljøet bliver tilgodeset? Fokus var for størstedelens vedkommende lagt på bløde værdier og klima-goodwill.

Det har imidlertid ændret sig. Erhvervsklimapanelet har allerede fastslået, at det er hensigtsmæssigt for virksomhederne at udarbejde de såkaldte klimaregnskaber, hvor visioner og mål for nedbringelse af egne drivhusgasser bliver formuleret. Der er altså lagt op til en stadig øget kontrol af danske virksomheders CO2-udslip.

En vedvarende summen i de politiske hjørner om dyre CO2-kvoter og øgede afgifter er heller ikke gået ubemærket hen, og nu har der dannet sig et nyt mønster, hvor erhvervslivet gør alt for at knække CO2-kurven og reducere udslippet så meget som overhovedet muligt. Og det er ikke længere tabu at tale om, at det bliver gjort - ikke blot for klimaets skyld, men også ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. Tilbagemeldingerne fra store virksomheder som Velux og Novo Nordisk lyder på, at klimainvesteringer endda bliver tjent hjem igen langt hurtigere end forventet - i visse tilfælde har tallene vist, at det tager under et år at hive investeringen hjem igen.

Derudover forventer selskaberne, at de kan spare endnu flere penge i fremtiden. Man forventer nemlig, at det bliver langt dyrere at udlede CO2, end det er tilfældet nu. Næsten uanset, hvad politikerne bliver enige eller ikke ,enige om på klimatopmødet, vil der ske en stigning i priserne, lyder meldingen.

Især de store industrivirksomheder i Danmark, der bruger enormt meget energi, har sat penge af til CO2reduktioner. På et eller andet tidspunkt i løbet af de kommende år vil også USA vågne og indse, at miljøproblemerne ikke går over af sig selv, og så vil hele resten af verden følge med.

Måske bringer fremtiden højere miljøafgifter og større krav til virksomhederne end først forventet, og så er der ingen, der ønsker at stå med håret i postkassen i regnvejr. Her er det bedst at være på forkant og få lavet konkrete tiltag af egen fri vilje, før politikerne slår i bordet og kræver det.

Men erhvervslivet er ikke ubekendt med energieffektivisering. Faktisk har der længe været energisparementalitet i landets forskellige industrier. Særligt bemærkelsesværdigt og imponerende er det, at Danmarks økonomi målt på BNP i løbet af de seneste 25 år er vokset med omkring 75 pct., mens energiforbruget har holdt sig nogenlunde stabilt.

Så pænt er resultatet dog kun, fordi den CO2, der er knyttet til danske skibe og flys aktiviteter i udenlandske havne, den såkaldte bunkring, ikke er med i klimaregnestykket, selvom den indgår i Danmarks BNP. Dette tal er i stedet steget, så selv om danske virksomheder herhjemme har taget dukse-bukserne på og sat en prop i CO2-udledningen, ændrer det dog ikke på, at vore skibe rundt omkring i verden udleder drivhusgasser - i øvrigt uden at skulle stå til ansvar for Kyoto-aftalen.

Således er det altså ikke helt rigtigt, at landets vækst og CO2-udledning ikke hænger sammen. Men det ændrer ikke på, at udslippet fra erhvervet har været stabilt gennem de seneste mange år, selv om væksten har været stærkt stigende. Og de mange nye klimatiltag, hvor virksomheder lover at bremse CO2-emissionerne så kraftigt, at det vil betyde en reduktion på 30-50 pct. frem mod 2020, er bestemt heller ikke at kimse ad i det store klimaregnskab.

Måske er det derfor, at der fra politisk side med vores nu forhenværende klima- og energiminister Connie Hedegaard i spidsen ved flere lejligheder er blevet delt store roser ud til erhvervslivet for at tage udfordringen op og gøre noget ved klimaforandringerne på bedste vis.

I forhold til verdens landes mål og manglende effektivitet som følge af politisk fnidder, er virksomhederne med Connie Hedegaards ord »gået forrest og har vist handlekraft.« En trend, der ikke ser ud til at stoppe foreløbig, hvis man skal tro danske virksomheders fortsatte tiltag for at energieffektivisere, hvor der energieffektiviseres kan.

Der er dog ikke grund til at læne sig tilbage og nyde sejren over CO2-kurven endnu. Tal fra Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, viste i 2007, at udledningen af CO2 igen er stigende efter årevis med fald. Det er transportsektorens stadigt stigende udledning, der trækker op i regnskabet, men også produktionserhvervene er pludseligt begyndt at udlede mere. Blandt andet på baggrund af disse tal udarbejdede IDA sin ”Energiplan 2030” med visioner for, hvordan nationen inden 2030 skulle begrænse sin udledning af CO2 med 60 pct. i forhold til 1990.

Mange af de visioner blev delt af regeringen, da den i oktober 2009 fremlagde sin Erhvervsklimastrategi for »en økonomi, hvor grønne løsninger bidrager til at løse miljø-, klima- og naturudfordringer, og samtidig skaber nye job i grønne væksterhverv.« I denne skal Danmark gøres uafhængig af fossile brændstoffer og være i førerfeltet blandt OECD-landene inden for klimaløsninger.

Regeringens store vision vil også have virksomhederne til at tage et aktivt klimaansvar. Men her er virksomhederne langt foran politikerne, hedder det fra erhvervslivet. De mange klimatiltag - store såvel som små - fra virksomhederne er resultatet af overvejelser, der har involveret både virksomhedens image, miljømæssige hensyn og resultatet på bundlinjen.

Hvis det ikke kunne betale sig at være miljøbevidst, ville vi ganske givet ikke have set den udvikling, som i de seneste par år har sat dagsordenen for danske virksomheders klimastrategi.

BRANCHENYT
Læs også