Investorflugt fra Dubai

Gældskrise Børserne i De Forenede Arabiske Emirater gik mandag i rødt, da internationale investorer hastede mod nærmeste udgang.

Køen ved udgangen var lang, da børserne i den arabiske verden åbnede mandag efter en forlænget weekend.

De toneangivende aktier på Nasdaq Dubai dykkede med hen ved 8 pct., hvilket trak resten af markedet i rødt på usikkerhed om omfanget af gældskrisen i Dubai. På børsen i Abu Dhabi faldt ADX-indekset med 8,3 pct., hvilket er det største fald i dette årtusinde.

Allerede før børsstarten på Nasdaq Dubai blev tonen sat, da kriseramte Dubai Worlds største datterselskab, Nakheel, bad om at få suspenderet handelen med tre obligationsserier med en samlet hovedstol på godt 26 mia. kr., »indtil selskabet ser sig i stand til at give markedet fyldestgørende informationer«.

Beslutningen synes velbegrundet, da DP World, den største havneoperatør i Mellemøsten og et datterselskab i Dubai World-koncernen, mandag faldt de maksimalt tilladte 15 pct. på Nasdaq Dubai.

Den frygtede nedsmeltning udeblev på grund af de beroligende meldinger fra De Forenede Arabiske Emiraters centralbank, som udstedte en ubegrænset garanti til alle lokale og udenlandske banker med base i Dubai.

Ingen statsgaranti


..

BRANCHENYT
Læs også