Mange firmaer træder stadig vande

Der er ingen som helst tegn på, at der er kommet liv i den danske økonomiske vækst. Virksomhedernes samlede omsætning falder stadig, måske fordi Danmark taber markedsandele i udlandet.

Efter tegn på lidt bedring er virksomhedernes samlede omsætning igen faldet tilbage i september. Det øger usikkerheden om, hvornår dansk økonomi vender og viser tegn på bedring.

Det er reaktionerne på de tal, som i går kom fra Danmarks Statistik over, hvor meget virksomhederne har solgt og købt i september. Tallene er en vigtig indikator for den samlede produktion i samfundet - og derfor for væksten og dermed også for, hvornår ledigheden holder op med at stige.

»Hjemmemarkedet udgør tre fjerdedele af den samlede omsætning - og med et samlet omsætningsfald på 15 pct. siden sidste år er det ærlig talt svært at finde noget at have optimismen i. Det er muligt, at økonomien vender i 2010, men det er i hvert fald ikke sket endnu,« siger Bo Sandberg, skattepolitisk chef i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Ifølge Danmarks Statistik faldt firmaernes salg med 2,3 pct. fra august til september. Faldet kommer både fra inden- og udenlandske kunder. Målt i forhold til sidste år ser det endnu værre ud, idet alene salget i den periode er faldet med 16,7 pct.

Mindre volumen i DSV


..

BRANCHENYT
Læs også