Bankbestyrelse truer med at gå over bonusballade

Hvem skal bestemme over bankernes bonusordninger? Det globale stridspunkt førte i går den britiske regering og Bank of Scotland på kollisionskurs.

En samlet bestyrelse i Royal Bank of Scotland (RBS) truede i går med at gå af som følge af en fortsat eskalerende strid med den britiske regering om, hvem der skal have det sidste ord, når det gælder bankers bonusordninger.

Den kontante melding kom, efter at finansminister Alistair Darling i sidste måned gjorde det klart, at staten som storaktionær forbeholdt sig ret til at nedlægge veto, hvis den fandt, at bonusser ikke var i skatteydernes interesse.

RBS, der er 70 pct. statsejet og med et nyt indskud snart vil være 84 pct. statsejet, planlægger at udbetale mindst 7,5 mia. kr. i bonusser i 2009 til sine topfolk i bankens investeringsarm. Det er næsten dobbelt så meget som året før.

Banker verden rundt er siden G20-mødet i september blevet truet med lofter over bonusser, men Darlings melding fik bestyrelsen til at rådslå sig med sine jurister, der fandt, at det var bestyrelsens ansvar at gøre selskabet så konkurrencedygtig som muligt, hvilket ifølge banken indebærer højere bonusser.

Bonusser trækker




..

BRANCHENYT
Læs også