Aktiemarkedet tilbage på sporet

Aktier Aktiemarkedet er atter ved at være et sted, hvor selskaber og investorer mødes for at rejse kapital til fremtidens projekter.

Kurskurverne på aktierne er de seneste måneder fladet noget ud oven på den voldsomme stigning siden bunden i begyndelsen af marts, som markerede lavpunktet oven på den globale kreditkrise udløst af Lehman Brothers' konkurs. Ligeså overraskende, som denne begivenhed og den kraftige reaktion herpå var for markedet, har også styrken og længden af opturen været for mange. Men investormiljøet er i hvert fald blevet en lærdom rigere, nemlig hvor meget at likviditet i det finansielle system - og især mangel på likviditet - betyder for prisdannelsen på aktier, fast ejendom og stort set alt. Hvis ingen har adgang til finansiering, forsvinder den ene side af markedet, nemlig køberne, og så træder alle normale prisdannelsesmekanismer ud af kraft.

Med regeringers og centralbankers uddeling af friske pengesedler blev der sat gang i de finansielle systemers blodomløb igen, og det har både stimuleret prisdannelsen på finansielle og reale aktiver som aktier og fast ejendom og genskabt en del af forbrugernes købekraft og virksomhedernes muligheder for at foretage investeringer.

For aktiernes vedkommende er der således både givet kunstigt åndedræt ved, at rotationshastigheden på seddelpressen er sat op, så pengerigeligheden presser renterne ned, hvorefter obligationer og andre fastforrentede fordringer relativt set bliver uattraktive. Desuden er der mere fundamentalt sket en forbedring af de børsnoterede selskabers indtjeningsmuligheder oven på chokeffekten sidste efterår.

Det har på det seneste betydet, at aktiemarkedet har genopfundet et af sine oprindelige centrale formål, nemlig at rejse risikovillig kapital til erhvervslivet i form af emission af aktier. Både Vestas og A.P. Møller - Mærsk har formået at få tilført friske milliarder ved udstedelse af nye aktier og salg af beholdningen af egne aktier. Også udstedelse af virksomhedsobligationer, som i det institutionelle investormiljø har en status mellem aktier og realkreditobligationer, fordi de i deres karakteristika besidder elementer af begge dele, har udsigt til at få en ny storhedstid, som man på Esplanaden tillige har udnyttet.

På sidelinjen sidder en række selskaber på spring, som investeringsbankerne lurer på at sende på banen til notering. En hel del selskaber, som tidligere af kapitalfondene er blevet trukket ud af offentlig notering, fordi de bedre kunne udvikles i ”private equity”-regi. I hvert fald så længe bankerne fortsat stod i kø for at løfte finansieringsbyrden. Eksempelvis står TDC, som har beholdt en lille flig af sin aktiekapital på fondsbørsen, til at skulle tilbage, ligesom ISS og Falck så småt varmer op.

Også den offentlige forsyningsgigant DONG, som er skabt af sammenlægningen af større og mindre el-selskaber samt Statens olie- og gas-forsyningsselskab, står i kulissen, men er i flere omgange blevet forsinket, dels pga. markedets udvikling, dels pga. behovet for yderligere trimning.

I forsøget på at redde Amagerbanken, som mange har stor interesse i - ikke mindst aktører på det københavnske ejendomsmarked - er aktiemarkedet også taget i anvendelse. Det lykkedes også for det danske luftfartsselskab Cimber Sterling Group med det yderste af neglene at få en plads i kurslisten og sikre sig en livsnødvendig kapitalindsprøjtning. I begge tilfælde spillede Karsten Ree en ikke ubetydelig rolle som redningsmand i kraft af sin milliardformue skabt ved salget af Den Blå Avis og Bilbasen til eBay.

Cash is King, og man må blot håbe, at han forvalter sin formue og sine talenter bedre end Damgaard-brødrene.

Men interessant er det, at aktiemarkedet igen er ved at udvikle sig til stedet, hvor selskaberne og investorerne mødes for at rejse kapital til fremtidige projekter, og ikke blot et sted, hvor aktietilbagekøb og udbytter viser retningen af pengestrømmene.

BRANCHENYT
Læs også