Top-embedsmand i søgelyset

undersøgelse En af landets mest magtfulde departementschefer skal kigges efter i kortene på grund af det mislykkede tilsyn med Roskilde Bank.

Efterspillet efter den største bankskandale i nyere danmarkshistorie kan give pletter på skjorten for en af landets stærkeste departementschefer, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens højre hånd, Michael Dithmer.

Hans rolle under det bemærkelsesværdigt tandløse og konsekvensløse tilsyn med Roskilde Bank skal nemlig undersøges, efter at det er kommet frem, at hans ministerium gentagne gange blev orienteret om problemer i forhold til Roskilde Bank. Første gang allerede i 2006, da banken af tilsynet blev tvunget til at øge sin kapitalstyrke - og Finanstilsynet orienterede ministeriet om kravet.

Alligevel har meldingen fra daværende minister Bendt Bendtsen (K) i sagen været klokkeklar over for denne avis. Han blev første gang orienteret om problemerne i sommeren 2008. Kort før bankens fortvivlede situation blev kendt i offentligheden.

Men hans tætteste samarbejdspartner, departementschef Michael Dithmer, vidste altså, at Finanstilsynet i alvorlig grad løftede pegefingeren mod Roskilde Banks ledelse, som man mente tog alt for store risici på grund af den store udlånsvækst. Alligevel kom intet altså videre til ministeren.

100 spørgsmål fra S




..

BRANCHENYT
Læs også